GRATIS FRAGT PÅ KØB OVER 700,-
DANSK DESIGN OG PRODUKTION
FAMILIEDREVET VIRKSOMHED
14 DAGES FORTRYDELSESRET

Om os

Woodborn startede i juli 2021 og bag webshoppen er vi, MetteKirstine og Brian.
Idéen til baby-figurerne opstod, da vi ville give en gave til en veninde, som netop havde født en lille pige.
Tidligere på året havde vi købt en laserskærer, så det var oplagt at lave noget vægpynt, som skulle relatere sig til deres lille nye datter.

 

At starte webshoppen www.woodborn.dk blev en realitet, da flere folk efterspurgte baby-figurerne til deres egne børn.
Derfor spidsede vi blyanten og videretænkte konceptet, som nu kan ses her på webshoppen.
Vi ville gerne skabe vores egen fortolkning af en fødselstavle, hvor der i kombination med de faktuelle informationer også indgår et omrids af babyens længde 1:1.
Samtidig ville vi gerne indkoorporere de mest aktuelle modetendenser med bl.a. smukke træårer i lyst egetræ, sådan at figurerne kan indgå i alle hjemmets rum - uanset om det er i gangen, stuen, køkkenet eller på børneværelset.
Der er hele tiden nye produkter undervejs, som vil blive tilføjet til webshoppen løbende.

 

Kvalitet og god service er de ting, vi vægter højest her hos Woodborn! 
Derfor designer, tegner, producerer, pakker og sender vi selv alle træprodukter og plakater!
Alt hvad der forlader vores lille værksted, har vi selv haft i hænderne og testet før lancering.
 

 

Foto: Anders Trærup